Before you continue

To give you the best possible experience please select your preference.

Enreach
Tilbage til oversigten

Enreach udvider i Norden med finske Benemen

17 maj 2021

Enreach, det hurtigt voksende, europæiske kommunikationsfællesskab med støtte fra investeringsselskabet Waterland, tager nu endnu et stort skridt ind på det nordiske marked med tilføjelsen af finske ​​Benemen Oy.

Med stærke integrationer til bl.a. Salesforce og Microsoft bringer Helsinki-baserede Benemen straks betydelig merværdi til Enreachs samlede portefølje af kommunikationsteknologi. Benemens cloudbaserede kommunikationsløsninger inkluderer bl.a. fuldt indbygget fixed-mobile integration (FMC) aktiveret af mobile integrationer (MVNO'er) på kernemarkederne Finland, Sverige og Polen, hvilket ligeledes øger Enreachs MVNO-dækning i Norden.


Enestående mulighed
Stijn Nijhuis, CEO i Enreach: "Benemen er et spændende skridt i Enreachs strategi om, at blive Europas førende UCaaS-udbyder (Unified Communications-as-a-Service) med en stærk, samlet portefølje af ind- og udgående kommunikationstjenester i kontaktcenterindustrien. Med Benemen tilføjer vi styrket kapacitet til Enreachs CCaaS-udbud (Contact Center-as-a-service) – særligt med brancheførende integrationer til applikationer som Salesforce og Microsoft Dynamics. Kombineret med Benemens MVNO-dækning og ekspertise inden for salg af cloudbaserede, skalérbare løsninger til større, multinationale virksomheder, identificerede vi straks et unikt, strategisk match. Vi er derfor meget glade for at byde Benemen velkommen til Enreach.”


Styrket udbud
Med fokus på at levere cloudbaserede SaaS-løsninger (Software-as-a-Service) har Benemen, siden 2007, fulgt en ambitiøs vækststrategi. Virksomheden står i dag i en stærk position til både at understøtte fremtidig vækst i kerneområderne – og samtidig bidrage til CCaaS-udbuddet i Enreach, der med samarbejdet nu dækker hele Norden.

Benemen vil også fremadrettet være baseret i Helsinki, Finland, og vil fortsat operere selvstændigt – nu styrket af Enreach-gruppens synergier. Matti Heikkonen, CEO i Benemen, vil tilslutte sig Enreachs koncernledelse samt fortsat drive nye vækstinitiativer sammen med sit erfarne ledelsesteam.

Matti Heikkonen: "I de senere år har vi hjulpet mange større virksomheder og koncerner med at se forretningseffekten af cloudbaseret voice-kommunikation – som den mest menneskelige og effektive kommunikationskanal på tværs af organisationer. Samarbejdet med Enreach-gruppens øvrige virksomheder, der fokuserer på kontaktcenterløsninger, giver os et nyt, betydeligt potentiale – og vi ser frem til at servicere endnu flere virksomheder, der efterspørger bedre effektivitet, nye salgsmuligheder og stærkere kundefastholdelse. Kunder og partnere hos både Benemen og Enreach vil straks opleve de mange fordele og muligheder ved en bredere produktportefølje, som også i høj grad vil være med til at understøtte deres fremtidige, individuelle vækst.”

Hos ipnordic, som i 2019 blev en del af Enreach, ser CEO Charles Ginnerskov også frem til det nye samarbejde: ”Vi glæder os til at byde endnu en nordisk kollega velkommen i vores europæiske fællesskab – og ser frem til de mange fordele og muligheder, som sådan et samarbejde bringer med sig. Vi har været en del af Enreach i et par år nu, og vi mærker tydeligt de mange synergier i både vores interne og eksterne arbejde hver dag – til stor gavn for både vores kunder og team af kolleger.”

 

Om Benemen

Benemen, der blev grundlagt i 2007, er førende inden for cloudbaserede kommunikationsløsninger i de nordiske lande. Virksomheden tæller i dag 70 medarbejdere, som er placeret på hovedkvarteret i Helsinki eller på de øvrige kontorer i Stockholm og København. Benemens fokus er særligt større virksomheder og koncerner, herunder Finnair, Volvo og Staples. Virksomhedens teknologiudbud inkluderer bl.a. ’BeneVoice’, en fuldt integreret, cloudbaseret voice-løsning, der hjælper virksomheder med intelligent at integrere og levere talekanaler på tværs af deres organisation – og som dermed erstatter bl.a. ældre mobil- og fastnettelefoni samt ældre infrastruktur – med én samlet og forbundet sky.

For mere information om Benemen: benemen.com